Close

27. juni 2019

Nyt fra bestyrelsen, juni 2019

DAO’s bestyrelse arbejder på højtryk lige frem til sommerferien. Læs om:

  • Besøg hos medlemsorkestrene
  • DAO’s økonomi
  • Transportudligningsordningen
  • Rækkefølgen til DM Brass
  • Tilmelding til DM Brass
  • Ny dato for Blæserorkestrenes Dag 2020!
  • Fondsansøgninger
  • DAO får øget indflydelse
  • EM for Brass Bands
  • DAO’s bestyrelse vil meget gerne vide mere om de ønsker og behov, vores medlemsorkestre har. Nogle af orkestrene ser vi ofte til stævner og konkurrencer, men andre orkestre kan have længere vej til at møde DAO-bestyrelsen. Derfor igangsætter vi en besøgsrunde i efteråret, meget gerne i forbindelse med en prøveaften. Det kommer der nærmere information om efter sommerferien.
  • Vores økonomi rummer ikke de store overraskelser. En lille nedgang i kontingentindbetalinger skyldes primært at nogle af medlemsorkestrene har haft medlemsnedgang. Vi vil arbejde for at fremme rekrutteringen på landsplan, blandt andet gennem øget samarbejde med musikskoler, garder mv.
  • Transportudligningsordningen i forbindelse med det kommende DM Brass er ved at tage form. Vi har fået gode og relevante spørgsmål fra flere orkestre, og nogle af dem har vi kunnet svare på med det samme. Andre af dem har sat større udregninger i gang, og det passer os rigtig godt stadig at være i god tid med det. Hvis I har flere spørgsmål, så kom endelig med dem.
  • Til DM Brass har det været et udbredt ønske, at det ikke skulle være 3. division, der spiller først lørdag morgen hvert år, som det har været de sidste gange. Det kan vi godt se rimeligheden i, og vi bytter derfor med 2. division i år.
  • Der er stadig en uges tid tilbage inden 1. juli, fristen for at melde sig til konkurrencen.
  • Blæserorkestrenes Dag 2019 er blevet evalueret – det har været en belastning, at det lå midt i Kr. Himmelfartsferien. Næste år kommer der også nogle uheldige sammenfald, hvis vi holder fast i 1. lørdag i juni, blandt andet ligger Grundlovsdag på tværs for os.
    DERFOR RYKKER VI Blæserorkestrenes Dag til 2. lørdag i juni, lørdag d. 13. juni.
    Der er flere temamuligheder for koncerterne: Genforeningsjubilæet, Befrielsesjubilæet, Dr. Margrethe 80 år, sommer og sol. Mere om det, når det nærmer sig.
  • DAO er ved at lægge an til de store fondsansøgninger for 2020, og vi prøver i år at koble en professionel fundraiser på.
  • DAO er blevet direkte repræsenteret i følgende bestyrelser siden sidst:
    • Amatørernes Kunst- og Kultur-samråd (AKKS), der sidder Karina Anna Petersen.
    • Danske Musik- og Kulturskoler (DMK), der sidder Tove Leininger
    • Musisk Center Danmark (MCD) og Musisk Center Danmarks Fond (MCDF), der sidder Jonas Viggo Pedersen
  • EBBA, som afholder EM for Brass Bands, har gennem længere tid haft Lars Husted fra DAO som bestyrelsesmedlem. Han kunne orientere om det EM, der blev afholdt for nylig i Montreux på rutineret schweizisk vis. I 2021 vil der være EM i Malmö. Det er oplagt for danske bands at deltage som publikum og i sidekonkurrencerne. Meget mere om det senere!
    Og måske var det på tide at lægge billet ind på at afholde EM i Danmark i maj 2026?