fbpx
Close

16. december 2020

Musik og corona i julen

Fra i dag, onsdag d. 16.12. kl. 16, er de nye tiltag indført i hele landet, indtil videre frem til 3. januar. De rammer amatørmusikken hårdt.

Væk er skelnen mellem hvilken retning man sidder eller om man står op. Nu er der ét overordnet kriterium:

Steder, hvor der udøves idræts-, forenings– og fritidsaktiviteter, skal holde indendørsarealer lukket for offentligheden. Det gælder blandt  andet lege- og badelande, idrætshaller, svømmehaller, trænings- og fitnesscentre, spillehaller og kasinoer, foreningslokaler mv.

Det vil umiddelbart sige, at foreningslivet kun kan fungere udendørs – og dermed er underlagt forsamlingsforbuddet på 10.

Læs mere på https://kum.dk/aktuelt/covid-19/lokale-tiltag/storby-/sjaellandspakke – siden er pt. ikke helt opdateret med, hvor tiltagene gælder, men det er altså i hele Danmark.

NB: Koncerter under Kirkeministeriets retningslinjer afvikles på de arrangerende trossamfunds ansvar. 

Kirkeministeriet opfordrer kraftigt til, at de kirkelige arrangementer, som finder sted i perioden frem til den 3. januar 2021, kun gennemføres med de nødvendige medarbejdere.

Læs mere her: https://www.km.dk/aktuelt/singlevisning/forlaengelse-af-nationale-covid-19-tiltag-og-nye-tiltag-i-udvalgte-dele-af-landet-henover-jul-og-nytaar