fbpx
Close

19. januar 2022

Dansk-Tysk Messingblæserakademi 2022

Kurset er desværre aflyst i 2022.

Har du lyst til en vidunderlig uge i Sønderjylland med kammermusik og sammenspil med ligesindede, der ligesom du brænder for messingmusik? Har du lyst til at forbedre dine instrumentale færdigheder og få undervisning af kendte musikere fra Danmark og Tyskland? Så er du kommet til det rette kursus!
På Dansk-Tysk Messingblæserakademi møder du en lærerstab bestående af topprofessionelle messingblæsere, der sikrer dig, at du går hjem med mere, end du kom med. En uge hvor du får både solo- og gruppeundervisning og masser af kammermusik i større eller mindre ensembler. En uge, der både udvikler dit talent og samtidig giver dig en fantastisk oplevelse.
Har vi vækket din interesse? Tøv ikke med at klikke ind på vores hjemmeside, hvor det er muligt at tilmelde sig sommerkurset. Vi ser frem til at møde lige netop DIG!

MÅLGRUPPE
Øvede amatører, konservatoriestuderendende, MGK-elever eller ambitiøse interesserede instrumentalister som spiller valdhorn, basun, trompet, kornet eller tuba.

PRIS
350€. Prisen er inklusiv kost og logi.

UNDERVISERE
Michael Steinkühler
 (basun), NDR-Radiophilharmonie, Statshøjskole for Musik og Scenekunst, Mannheim University

Tobias Füller (trompet), Lübeck Musikkonservatorium, Robert Schumann Musikkonservatorium Düsseldorf

Lars Holmgaard (Tuba), Det Kongelige Kapel

Jeppe Lindberg Nielsen (trompet), Det Kongelige Kapel 

Ralph Ficker (horn), Philharmonisches Staatsorchester Hamburg, Aachen Musikkonservatorium, Hannover Musikkonservatorium

PROGRAM
Sø, 24. juli: Ankomst
Man.-Fre.,25.-29. juli: Undervisning, kammermusikprøver, spilleteknik-seminarer, brassbandprøver
Fre., 29. juli: Afslutningskoncert
Lø., 30. juli: Afrejse

TILMELDING
www.landesmusikrat-sh.de

PARTNERSKAB
DAO er meget glade over at kunne fortælle om de stærkere bånd, der er opstået mellem det tyske Landesmusikrat Schleswig-Holstein og os – samarbejdet består primært i dette dansk-tyske kursus, men hvem ved, hvad det kan udvikle sig til?