fbpx
Close

19. december 2017

Ny rapport om de professionelle ensembler og orkestre i Danmark

Der er netop udkommet en rapport fra Kunstfonden med titlen ”Hvordan kan vi styrke landskabet for de klassiske professionelle ensembler og orkestre i Danmark”.

Læs rapporten her

Mange af rapportens anbefalinger hænger specifikt sammen med de professionelle orkestre og ensembler, men en pæn del af dem betoner vigtigheden af det tætte samarbejde med det omkringliggende musikliv.
Det er både den deciderede musikundervisning i skoler, gymnasier, musikskoler og hos andre aktører, og det eksisterende musikliv rundt om de professionelle ensembler og orkestre.

Rapporten er stærk læsning, ikke mindst for amatørorkestre, der kæmper med at opfinde nye måder at nå et publikum på. Der er hjælp at hente!

Og det hele munder ud i en liste over mulige strategier fremover. Rapportens forfattere prøver virkelig at undgå at anbefale én strategi fremfor de andre – men der ER en, der er klart bedre end de andre.
Prøv at gætte dens eneste ulempe? Rigtigt – den koster mere.

Fra DAO skal der lyde en stor tak til det afgåede projektstøtteudvalg for at have igangsat denne undersøgelse, som vi varmt bakker op om.

Vi har kun ét musikliv.