DUBB vandt til Whit Friday!
Det Danske Ungdoms Brass Band under ledelse af Stig Mærsk havde oprindelig tænkt at deltage i Whit Friday March Contest i England i år – men coronaen gjorde selvfølgelig hele arrangementet umuligt.
Foden’s Band arrangerede derfor en web-konkurrence, hvor ikke mindre end 90 bands deltog med videoer, de havde stykket sammen over nettet.
DUBB deltog i denne konkurrence og fik (i flere omgange) indspillet en brugbar video af “Death or Glory” – som bragte vores talentorkester helt i top i ungdomsdivisionen:
- National Youth Brass Band of Denmark
- Elland Youth Band
- Lions Youth Brass
Der var 7 forskellige divisioner, og vinderen af Championship Section blev British Army Brass Band.
DUBB blev alt i alt nr. 35 af de 90 deltagende bands, og altså som sagt på en førsteplads blandt de deltagende ungdomsbrassbands.
Et stort og varmt tillykke til DUBB og Stig Mærsk herfra!