fbpx
Close

Søg støtte til aktiviteter

 

Har I en idé, der kan styrke fællesskabet og udvikle musiklivet blandt amatørblæsere?
Hos DAO støtter vi aktiviteter, der skaber værdi for vores medlemsorkestre og deres medlemmer. Vi tror på, at de bedste initiativer udspringer af jeres egne ideer og engagement – og derfor har vi brug for jer.

Hvad kan I søge støtte til?

I kan søge støtte til projekter, aktiviteter eller arrangementer, som fremmer musikalsk udvikling, netværksdannelse og fællesskab. Eksempler kunne være:

  • Spil-sammen-dag
    En dag, hvor amatørblæsere mødes og spiller sammen for at styrke både det musikalske og det sociale fællesskab.
  • Børne- og ungdomsstævne
    En aktivitet målrettet børn og unge med fokus på samspil, musikalsk læring og netværk.
  • Masterclass
    Invitér en erfaren musiker eller dirigent til at dele viden og inspiration med deltagere på alle niveauer.

Hvad tilbyder DAO?

  • Økonomisk støtte til gennemførelse af jeres aktivitet.
  • Sparring og rådgivning til idéudvikling, planlægning og afvikling.

Vi opfordrer til aktiviteter, der samler og involverer flest muligt – gerne på tværs af orkestre, aldersgrupper og geografiske områder.

Sådan søger I støtte

For at søge støtte skal I sende en kort beskrivelse af jeres projekt, som inkluderer:

  1. Formål og indhold
    Hvad går aktiviteten ud på, hvem er målgruppen, og hvad ønsker I at opnå?
  2. Samarbejdspartnere
    Hvem er involveret – og hvordan?
  3. Tid og sted
    Hvornår og hvor skal aktiviteten foregå?
  4. Budget
    Vedlæg et enkelt budget, der viser forventede udgifter og indtægter. Husk at angive, hvor meget støtte I søger fra DAO.
  5. Kontaktperson
    Navn, e-mail og telefonnummer på den ansvarlige for projektet.

Send ansøgningen til info@daonet.dk.
Vi behandler ansøgninger løbende og vender tilbage hurtigst muligt.

DAO er her for at støtte jeres idéer – store som små. Vi glæder os til at høre fra jer!