Søg COVID-19 Kulturpuljen inden 15. marts
Det er stadig muligt for DAO’s medlemsorkestre at søge COVID-19 Kulturpuljen om tilskud til at dække dække udgifter og tab i forbindelse med COVID-19 i perioden fra 11. marts 2020 – 28. februar 2021. F.eks. aflyste forestillinger og koncerter. DEADLINE FOR ANSØGNINGER ER 15. MARTS.
Puljen, der er på 6, 625 mio. kr., er etableret for at yde et ekstraordinært tilskud til lokale foreninger og organiseringer, der hører til under det amatørkulturelle og det frivilligt kulturelle område. Formålet med puljen er at yde økonomisk støtte for at afhjælpe de økonomiske konsekvenser, som disse foreninger og organisationer oplever som følge af nedlukning af aktiviteter og restriktioner i forbindelse med COVID-19. Puljen administreres i et samarbejde mellem DFS – Dansk Folkeoplysnings Samråd og DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. Ansøgningerne behandles af DFS’ bevillingsudvalg.
Foreninger og organiseringer kan i puljen søge om tilskud til en lang række både afholdte udgifter og tabte indtægter:
a) Allerede afholdte udgifter til forenings aktiviteter, der er aflyst som følge af nedlukning for aktivitet.
b) Tabte indtægter for aflyste arrangementer og foreningsaktiviteter, inklusive indtægter for billetsalg eller deltagerbetaling.
c) Tabte indtægter for gennemførte arrangementer og foreningsaktiviteter med nedsat deltager – eller publikumsantal pga. forsamlingsforbuddet og lignende restriktioner.
d) Tabte indtægter fra lokaleudlejning, udstyr, scener, barsalg og catering mv., som følge af nedlukning for aktivitet.
e) Tabte indtægter fra medlemskontingenter og/eller støtteindbetalinger som f.eks. sponsorerede annoncer.
f) Ansøger kan søge om tilskud til flere aktiviteter i samme ansøgning.
OBS! Flere ansøgere fik i runde 1 afslag på tabte indtægter til aflyste arrangementer, da disse ikke tidligere har været omfattet af retningslinjerne og sagsbehandlingspraksis for puljen. Hvis din forening tidligere har ansøgt om tabte indtægter på aflyste arrangementer, vil I blive kontaktet af DFS med henblik på at afklare det videre forløb. Hvis din forening igen søger puljen i runde 2, så kan I inkludere tabte indtægter for aflyste arrangementer i jeres ansøgning for hele perioden. Hvis din forening ikke søger runde 2 i puljen, genoptager DFS af egen drift behandlingen, og I vil derfor modtage en ny afgørelse på de tabte indtægter på aflyste arrangementer, som blev inkluderet i ansøgningsrunde 1.
Du kan læse meget mere om puljen og se hvordan du søger HER