Harmoniorkester-stævner og EM-kvalifikation?
I foråret har vi haft et stormøde for alle harmoniorkestrene, hvor vi prøvede at tage temperaturen på orkestrenes ønsker til EM-kvalifikation og stævner fremover. Alle de mange gode kommentarer og ønsker, der kom frem på mødet, har vi samlet i to hovedgrupper, konkurrencer og stævner.
I lige år foreslår vi øst/vest-stævner om foråret og EM-kvalifikation om efteråret, og i ulige år foreslår vi et nationalt stævne om foråret.
Vi indbyder alle harmoniorkestrene til to web-møder om dette.
Konkurrence-mødet ligger 2. pinsedag, mandag d. 24. maj kl. 20.00-21.00
Stævne-/sammenspilsdag-mødet ligger søndag d. 30. maj kl. 20.00-21.00
Mødelinks bliver sendt ud til harmoniorkestrene. Man er velkommen til at deltage i et eller begge møder.
Øst/vest-stævnerne i lige år kunne indeholde:
- Spille for hinanden
- Spille med hinanden
- Arrangere masterclasses
- Stjernedirigent
- Billigere koncertsted (fx aula/teatersal på en skole)
- Fest om aftenen
- Kortere/billigere transporttid
Det nationale stævne i ulige år kunne indeholde:
- Spille koncert for hinanden
- Mikse niveauerne, så orkestre på samme niveau kan høre hinanden
- Få bedømmelse mundtlig/skriftlig, hvis ønsket
- Bedre, centralt placeret spillested (koncertsal)
- Fest om aftenen
- Længere/dyrere transporttid, men med transportudligning
EM-kvalifikationen om efteråret i lige år:
- Der skal findes en danmarksmester til at repræsentere Danmark ved ECWO
- Potentielle orkestre tilmelder sig DM og Koncertstævne i Musikhuset Aarhus i november