fbpx
Close

30. november 2021

Ny aftale om DM fremover

DAO har fået en ny og bedre aftale med Musikhuset Aarhus! Den aftale om DM, vi har kørt med de sidste år, har det ikke kunnet lade sig gøre at forlænge. Men Musikhusets ledelse og Aarhus Symfoniorkester, som har førsteret til faciliteterne, er rigtigt positive overfor vores begivenhed, og de vil gerne have os i huset fremover også.

Vi har allerede datoen på plads til DM 2022: det bliver d. 11.-12. november. Og vi er ved at lægge datoer klar til de følgende år allerede nu.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er en meget stor sten, der falder fra DAO’s hjerte – vi er vildt henrykte over at kunne kalde Musikhuset Aarhus vores hjemmebane i de næste mange år. Stor tak til Jeppe Uggerhøj (Musikhuset) og Jesper Nordin (Aarhus Symfoniorkester), og også til vores egen Anne Mette Hansen, som har forhandlet det på plads for DAO.