fbpx
Close

1. marts 2022

COVID-19 Nødpulje – runde 7

I dag åbner en ny pulje, hvor foreninger og lokale sammenslutninger, herunder det amatørkulturelle og frivilligt kulturelle område kan søge om kompensation fortabte indtægter for aflyste arrangementer i perioden d. 19. december 2021 til 15. januar 2022.

Den hedder COVID-19 Nødpulje – runde 7.

Læs mere om puljen på DFS’ hjemmeside her: https://dfs.dk/medlem/puljer/ny-covid-19-noedpulje-til-amatoerkulturen/

Puljen er en del af en politisk aftale om ”Foreningspuljen”, hvor Dansk Ungdoms Fællesråd har fået til at opgave også at modtage ansøgninger fra det amatørkulturelle og frivillig kulturelle område.

Puljen kan således søges af de samme foreninger, som søgte kompensation i DFS’ COVID-19 Kulturpulje sidste og forrige år.

En væsentlig forskel siden sidst er, at der kun ydes kompensation for tabte indtægter.

Der kan søges til: Tabte indtægter fra aktiviteter såsom koncerter, (teater)forestillinger, scenekunst, stævner, workshops, festivaler, korsang og korrejser, kurser og udstillinger, prøveforløb, eller lignende arrangementer, som er aflyst i forbindelse med COVID-19 nedlukningen.

Puljen udbydes af og søges direkte hos Dansk Ungdoms Fællesråd her: https://duf.dk/tilskud-og-puljer/covid-19-noedpulje . DFS samarbejder med DUF om puljen, og vi er repræsenteret i bevillingsudvalget for at bringe nødvendig viden om området ind i uddelingen af midlerne.

Det betyder også, at alle spørgsmål om puljen skal rettes til DUF på nodpulje@duf.dk .