fbpx
Close

28. december 2023

Solistkonkurrence for unge messingblæsere og slagtøjsspillere.

I forbindelse med DKDM´s ”Brass and Percussion Day” vil der i 2024 forud for B&P-Day blive afholdt en børne-solistkonkurrence for messingblæsere og slagtøjsspillere. Den vil blive afholdt i tre forskellige aldersklasser (under 13 år, 13-15 år og 16-18 år). Konkurrencen vil blive afholdt digitalt. Dvs. at hver deltager uploader en indspilning af et kort stykke med klaver akkompagnement. 

Konkurrencen afvikles i samarbejde mellem Det Kongelige Danske  Musikkonservatorium, Dansk Amatør Orkesterforbund – DAO, og Concord Brass Band.

Regler: 

Aldersgrupper: 

Gruppe 1: Børn født efter d. 1/7-2011

Gruppe 2: Børn født mellem 1/7-2008-31/6-2011

Gruppe 3: Unge født mellem 1/7-2005- 31/6-2008

Tilmelding:

Tilmelding foregår via NemTilmeld HER

Der betales et deltagergebyr på 100 kr. sammen med tilmeldingen. 

Repertoire/ indspilning:

Der indsendes senest d. 25/2-2024 en indspilning af et selvvalgt stykke med klaverakkompagnement. Varighed 3-5 min. 

Indspilningen skal være uredigeret fra første til sidste tone. (Man må jo gerne lave flere indspilninger, og vælge den bedste). 

Indspilningen uploades HER  

Vinderne offentliggøres d. 8/3-2024

Juryen består af Sidsel Lund, trompet, Slesvigske Musikkorps, Steffen Mærsk,  euphonium, Den Kgl. Livgarde, Søren Monrad, Perc. DKDM og Jesper Juul, Prof. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. 

Præmier: 

I hver aldersklasse kan der opnås et guld- eller sølvdiplom. Alle er som minimum garanteret et sølvdiplom. 

Indenfor hver aldersklasse vil der blandt guld-diplomerne blive udpeget en 1.pris, 2. pris og 3.pris: 

  1. Pris: 1.500,00 kr, Solistoptræden med Concord Brass Band ved Brass and Percussion Day d. 6/4-2024, gratis deltagelse på Hinnerup Sommerskole samt et gavekort fra I. K. Gottfried. 
  2. Pris: 1.000,00 kr., gratis deltagelse i Hinnerup Sommerskole samt et gavekort fra I.K. Gottfried. 
  3. Pris: 500,00 kr., nodehæfter fra Sofie Brems Notation samt et gavekort til I.K. Gottfried

Vinderen af 1. prisen i hver aldersklasse skal have mulighed for at komme til prøve på DKDM d. 5/4-2024 mellem kl. 19-22, samt at spille ved koncerten d. 6/4 kl. 15:30.

 

Inviationen kan downloades HER