Ny rabatordning for DAOs medlemsorkestre!
På Repræsentantskabsmødet d. 3. marts 2019 i Kolding blev det bl.a. vedtaget, at DAO skal have en ny og forenklet rabatordning for medlemsorkestrene. Fremover gælder det, at
“Hvis et orkester betaler kontingent til andre relevante forbund/nationale sammenslutninger end DAO, kan der opnås 30 % rabat på DAO-kontingentet.
Det er et krav for opnåelse af rabatten, at man kan dokumentere, at man betaler kontingent til andre landsdækkende forbund, som f.eks. Landsgarderforeningen, FDF, DSBmusik eller Postorkesterforbundet.”
Ændringen er en forenkling i forhold til den tidligere ordning, og dermed opnår vi både en større transparens overfor det enkelte medlemsorkester og en forenklet arbejdsgang i DAO’s administration.
Ændringen blev vedtaget med stor glæde og klapsalver blandt de fremmødte.