fbpx
Close

13. maj 2025

Blæserorkestrenes Dag lørdag d. 6. september 2025

For 12. år i træk arrangerer Dansk Amatør-Orkesterforbund, DAO, Blæseorkestrenes Dag over hele landet, lørdag den 6. september 2025

For 13 år siden satte to bestyrelsesmedlemmer fra Danske Amatør-Orkesterforbund, DAO, sig sammen for at udtænke en måde at gøre blæseorkestrene mere synlige.  ”Når ikke vi kan få publikum ind på koncertstederne, så må vi jo komme ud til dem!”.

På 12. år vil der derfor være festlig og fornøjelig musik at høre dagen igennem på gader og stræder, i parker og på friluftsscener i Ålborg, Aarhus, Odense, Næstved/Slagelse og København lørdag den 6. september 2025.

I København foregår eventet på friluftsscenen på Bakken fra kl. 12.00-18.00, hvor harmoniorkestre og brassbands vil underholde havens gæster, og vi håber selvfølgelig, at mange vil gøre holdt, nyde både synet og tonerne fra unge og gamle musikere – og måske tage sig en svingom foran scenen.

Invitationen er sendt ud til alle abonnenter på DAOs nyhedsbrev.

Den kan også findes HER

FOTO: Saxgruppen i Københavns Kommunes Skoleorkester. Foto: Jesper Rossen